Fra 1761 - 1775 havde Hjarnøs beboere en permanent kgl. tilladelse til at indgå ægteskab selv om de var beslægtet i 3die led, men ikke nærmere.

Alligevelhentede mange sig af og til en ægtefælle uden for øen, og der var især mange forbindelser til  Endelave, Alrø, Glud og Østrup.

Nogle af disse forbindelser ses feks. i Glud kirkebog der begynder i 1666, allerede på side 3 er Søren Jørgensøn fra Hjarnø til barnedåb i Østrup hos Jens Rasmusøn.

På side 8, er det Søren Prang fra Hjarnø der er til barnedåb hos Mourits Olufsøn, også i Østrup, og to år senere gifter han sig med Karen Sørensdatter fra Glud.

Forbindelserne til Endelave sker først og fremmest gennem Østergaarden og Havgården, mens forbindelserne til Alrø især vedrører Vestergaarden og lidt senere smedefamilien.

Også Horsens er interesandt i forbindelse med øens familier, ikke fordi der kom så mange nye folk derfra, men fordi så mange flyttede dertil og en del tog borgerskab, især som skipper.

Alle der flyttede til Horsens tog eller fik, fra gammel tid af og helt op til o.1800, tilnavnet Hiernøe eller Hjernøe.

Siderne: Endelave, Alrø, Glud og Horsens indeholder foreløbige lister over disse forbindelser.