Om Kirkebøgerne



Det var Chr.IV der i 1645 indførte tvungen kirkebogsføring.
20 år senere bliver Niels Sørensen Glud præst her, og han begynder i 1666 at føre kirkebog.
Desværre er den for Hjarnø gået tabt.
At der har været en ses af at han i 1676 den 15de søndag efter Trinitatis har overstreget nogle indførsler og i marginen har noteret denne bemærkning: "Indførtes i min anden bog".
Han skriver ellers smukt, og ind imellem med små bemærkninger om hvad han har modtaget for en ligprædiken, hvad enten det nu er et rødblisset føl eller rede penge.

1733 begynder hans efterfølger og søn Poul Glud, at føre begge sogne i samme bog. Han efterfølges af sin søn Hans Glud der har en både tydelig og og nydelig håndskrift. Man får indtryk af, at der er orden i kirkebogen, et indtryk der helt forsvinder omkring 1790 da Clausen afgår og Plesner rykker ind. Begge har en noget knudret skrift, og omkring præsteskiftet er det mit indtryk, at kirkebogen i nogle år er ført efter hukommelsen.

De aktuelle Kirkebøgerne er ført af følgende præster fra:
1666 Niels Sørensøn Glud
1711 Poul Glud
1740 Hans Glud
1780 Poul Christian Clausen
1790 Christian Plesner
1818 Mathæus Plesner
1894 Frederik Schøning Aagaard

Kirkebogen indeholder ud over fødsler, dåb, vielser, begravelser og den slags, lange lister over de der var til communion, i daglig tale kaldet altergængere. Der er mange lister og de er lange, men man havde på den tid også pligt til at gå til alters, udeblivelse medførte offentligt skriftemål i kirken.
Disse lister indeholder mange vigtige oplysninger, fx tilnavne som Vestergaard, Østergaard, Haumand, med flere, ligesom der ofte står hvor en person opholdt sig, til eks. Jørgen Vestergaard og hustru og svigermoder, eller at Rasmus Jensøns datter blev beredt på sengen.

Clausen begynder desværre at forenkle com.listerne og Plesner nøjes med at indføre antal personer uden navne og oplysninger i øvrigt. Fra 1815 da der måtte anskaffes nye kirkebøger forsvinder disse lister helt.

Nogle af præsternes skriverier er svære at tyde, der er jo tale om håndskrift med gotiske eller gamle danske bogstaver. Sproget var heller ikke som det vi kender idag, og hvor der i det følgende optræder ? i citater, er tydningen usikker. Står ? frit menes et ord hvis tydning er opgivet, og står det i tilknytning til et ord er tydningen af et eller flere bogstaver i det pågældende ord usikkert.
At der ind imellem står på Hiernøe, eller alle af Hiarnøe, viser bare det meste af præstens skriveri i kirkebogen, af en eller anden grund her er citeret. Det betyder ikke, at de øvrige ikke er fra Hjarnø.

Hvor intet andet er anført må personen anses at være fra Hjarnø.