Diverse Kgl. befalinger med videre.



Udskrift fra Kanceliets brevbøger og kronene skøder.
6-1-1566
Missiver til alle lensmænd i Jylland om at sende skibsbyggere derfra til København, deriblandt er nævnt at Glud sogn også skal sende nogle skibsbyggere.


10-9-1566
”Den 10.dag Septembris aar 1566”, udsteder kong Frederik den anden et åbent brev til bønderne i Bjerre Herred med befaling til at give møde efter tilsigelse af,”Os elskte Holger Rosenkrantz till Boluer wor mand och raadet eller hans befuldmechtige”, for at opkaste en skandse ved indsejlingen til Horsens fjord.
Kongen har fået at vide, at der var et snævert sted, og på denne plads skulle skandsen ligge.
Ved lille batteri er vandet ca 1100 alen bredt, mens det ved store batteri er ca 100 alen bredere, men det fremgår ikke hvilken af de to der er tale om.
Derimod forklarer majestæten selv, hvad årsagen var til skandsearbejdet. Det var nemlig kommet ham for øre, ”Att wthi siste forleden feygde scall ther were indløbett wthi Horzens fiordtt, een schalcke hob med nogen jachter och ther giortt landgangh och brandcchatthett nogen herremendtz gaarde, och ther som thennom icke haffde weritt giordtt modstandt, haffde the miere wndtt anrettet”.
Citaterne er efter omtalte brev.
Han befaler bønderne til at møde op, ”huer mand med ethers heste och wogenn och gode heilpe med skouffle och spader, att gyffue ether till thett stedtt forne Holger Rosenkrantz eller hans fuldmectige, ether forysendes worder, och ther opkaster och ferdig giøre een schandtze effter forne Holger Rosentkrantz wnderuisningh, saa atth thenn medt thett allerførste maa bliffue ferdige giortt; betrachtiende att thett er ether sielff till gaffnn”.


20-12-1576
Missiver til Købstæderne angående sø-erfarne bådsmænd der 1 April skal til København.
Hjarnø og Alrø ikke nævnt men fra Endelave skulle møde 8 mand.


31-3-1577
Missiver om beskytteles af skovene. Nævnt er Alrø landsogn og by med 20 gårde der sammen med andet jordgods i Åkjær Len skulle være et Birk.

25-11-1577
Igen skal 8 gode bådmænd fra Endelave, udtaget af Kristen Munk møde i København.
Således skal fra Endelave i en længere årrække møde 8 mand, og en enkelt gang 12 mand.


28-1-1609
Missive til Laurids Ebbesen Da kongen har bevilget at kongens tjenere på Hjarnø årligt må få nødtørstigt Bygningstømmer og ildebrændsel i Kronens skove i Aakiær len for en rimelig betaling, skal han udvise nævnte bønder sådanne til nødtørst af vindfælder og fornede træer.
Pengene skal føres ind i regnskabet.


6-7-1615
Missive til Laurids Ebbesen Om at lade kronens bønder i Hatting og Bierge Herred og i Hiernøe af Biugholms Len få bygningstømmer i Skanderborg skove for en rimelig betaling.


13-11-1616
Missive til Laurids Ebbesen, Bønderne på Hjarnø har berettet at de altid fra Arilds tid af har fået deres ildebrændsel og nødtørstigt bygningstømmer i Gyldenæs skove i hans len, indtil det for kort tid siden blev dem det forment. Det befales at lade bønderne på Hjarnø få nødtørstigt ildebrændsel og bygnings tømmer for en rimelig betaling, enten i Gyldenæs skove eller i andre bekvemme skove, der ikke ligger for langt fra haanden.


J.T. 6,185. 1626
Set i en Lensmands oversigt for Stiernholm. Præsterne har på den tid fæstet Hjarnø. Endvidere er nævnt den mulighed at bønderne før den tid havde fæstet øen. ??


6-12-1642
Missive til Erik Krabbe
Kronens bønder der ligger til Stiernholm slot, som dagligt gør arbejde der, andrager om at få bevilget at bønderne på Hjarnø må komme dem til hjælp nogle dage i høsten, med at slå og rive Hø og skære eller meje kornet. Kongen tillader at bønderne på Hjarnø, da øen er omflydt, årlig må gøre nogle dages gangende arbejde i høstens tid. Krabbe skal sørge for dette, men skal dog ikke pålægge dem mere arbejde end de kan tåle og blive ved deres gaarde, de er dog kun fiskere.
(efter Junkers befaling) J.T. 10, 522k.


26-12-1663
Ang. Bådfolkets udskrivning til flåden, rettet til Stifts Lensmænd med fl..
Udskrivning af befarne baadfolk, dog således at Landregimenterne samme steds intet derved afgåe og når påforders til Kbh. at skikke.


1667
Hans von Meulengracht, borger og handelsmand i Kbh, nu boende i Eskildsø, får Tiende rettighederne fra en masse steder Bla: Bierge Herred,”I Jernøe sogn og bye. 10 gaarde og 4 gaardhuse” Han har fra 1st Maj 1667 Kongens andel af Øens korntiende.  Tilbagekøbsret forbeholdes.
103 Tdr og 1 1/2 skp a’ 44 Rdl.


1679
Peder Rodsten, sekretær i Dansk kancelli, får skøde sammen med sine søskende på en forstrækning ydet af hans fader 11-3-1679 på Jus Patronus til Glud og Hjarnø, Nebsager osv., med Kirkens landgilde på Hjarnø af 5 agre, hvoraf der svares en afgift til Vin og Brød.


1687
Angående skøde til Peder Rodsten til Hjarnø Kirke, landgilde af 5 agre, hvoraf der svares en afgift til Vin og Brød.


1721
(NB matr. no ikke de nuværende)
Rådmand Laurs Eriksen Rubers enke Elsebe Kirstine Klavsdatter i Horsens, trufne akkord på Reduktionsrettigheder til følgende hende nu tilhørende tiende: Stiernholm Amt, Bjærge Herred, Hiernøe land og sogns Kgl.korntiende. Htkr 4-6-0-0 a’ 10 Rd Td. ( er 47 Rd., 48 sk.) I Hiernøe by MNr. 1, 5 og 10 a Htk 8-5-0-0, MNr. 3 og 4 a htk. 13-3-1-1.,Mnr. 2 og 6-9 Htk. 10-6-2-0, 8 tdr, 11-3-0-0, 7-2-1-1 og 8-2-0-0.


5-6-1761
(Set i Reskripter v/Fogtmand)
Bevilling, at beboerne på Hjarnøe under Århus Stift, som i tredie led ere Beslægtede og sig i ægteskab ville hengive, måe uden først dertil at søge Kgl. tilladelse, sådan deres ægteskab fuldbyrde, og vedkommende præst være pligtig dem at sammen vie, såfremt ellers intet befindes, som deres ægteskab lovligen kunde forhindre. Dog skal de først for ham nøiagtig bevise at de hinanden ei nærmere, end som i tredie led, udi slægt eller svogerskab pårøre. Såsom bemeldte Øes beboere, ved at søge, tillige andrage, at de ved hinanden i andet og tredie ere beslægtede så at næsten ingen af landets beboere, eller deres børn og tjeneste folk, kan komme i ægteskab med hverandre uden Kgl.dispensation, hvortil deres evne ikke strækker.
Denne permanente tilladelse ophæves dog igen 14-12-1775


Lidt sølove der angår LODSERIER og SØLIMITTER med videre.

16-12-1704
Den første foranordning om Søindrullering. Farten til søs blev for uindrullerede forbudt, de måtte ikke tage på Vidtløftige fiskerie eller Søreise, ej heller med nogen fra Danmark eller Norge farende Skipper Selve indrulleringen var dog indskrænket til de virkelige søfolk som selv desangående måtte melde sig til de hertil anordnede søofficerer. Her blev de, når de fandtes Dygtige og Erfarne indskrevet i sørullerne.
Dette forbud ophævedes i 1726, men indførtes, igen i 1739.


5-10-1748
Søindrulerede fritages for åbenbar skriftemål for førstegangs begået lejemål.


Følgende set i Håndbog i den Danske Landvæsens ret 1813.
1-2-1770 Kom en foranordning hvori det blev befalet at alle de på øerne og ved kyster og fjorde boende skulle fremover være henlagt til sørullerne. De skulle ansees for Søefolk og deres børn fra fødslen af indskrives i sørullerne. Ingen indskrevet måtte uden tilladelse forlade distriktet hvor han hørte til uden bevis fra indrullerings chefen
(Det sidste blev ændret i 1788 til større bevægelses frihed)
Forpligtelsen for de indskrevne starter når de er blevet 16 år og vedvarer indtil de får Afskedspas eller Fripas. Ved 36 års alderen berettiges de til udsættelse af rullerne som ikke længere vil ernære sig ved søen.
Fyldt 16 år møder de for søindrullerings sesionen og får her Patent som Søindrulleret, samt et eksemplar af søindrullerings foranordningen og aflægger Troskabs Eden.
Fra da af og til de bliver 50 år er de pligtige at møde ved de årlige sesioner når de er i distriktet.
De som er over 50 år, men stadigvæk ernærer sig ved søen indføres i de såkaldte Extra ruller.
Hvis nogen før det 16 år vil begive sig i farten, kan han erholde patent når dette af forældre eller formyndere begæres.

FRIPAS kan opnåes ved at stille en anden mand på omtrent samme alder i stedet. Det kan være et ungt menneske fra købstaden som forældrene tager til sig som plejesøn. Eller hvis den unge mand lægger sig efter studering kan han forbigåes ved udskrivningen, og når han er Akademiker får han fripas.
Krøblinge får udygtigheds pas.
Er man fyldt 28 år og køber eller fæster gård fåes fripas.
Er gården ved forældrenes død er blevet ledig , fritages man endog noget før denne alder.
Mandskab som inden 20 års alderen farer til søs eller på fiskeri med baade, kan hvis de ikke har den fornødne vext stå i sørullen under benævnelsen Usøvandt og udskrives til sådan tjeneste i flåden der ikke kræver sømandskab.
De som har gjort mindst 2 rejser som styrmand og har erholdt certifikat som Skipper, fritages aldeles for udskrivning og må, når han boer på landet, tage borgerskab i nærmeste Kiøbstad.
Matroser der har fået 1st karakter ved styrmands eksamen, kan sålænge de farer som styrmand være fritagne.
Faste Lodser er fritagne.


8-1-1802 (fra Schous foranordninger ang søindrul.)
Alle de på Kjøbstads grund der ernære sig med Lodseri, fare med Skibe, Pramme, Jagter, Både og andre fartøjer samt fiskeri, skal tillige med deres sønner indføres i søerullen, ligesom sølimit distriktete beboere i øvrigt, fritaget er fx skoleholdere. Ang. fritagelse: Gamle gårdmænd eller gårdbrugende enkers eneste søn eller en af flerer må fritages hvis han har været hjemme fra sidste fardag til Sesionen. Skipper eller Styrmand med part i skibet kan fritages.


Forordning 18-1-1802
Søindrullerede må i de 4 mdr. 1-12 til 31-3, da skibsfarten gemenligen standser, ernære sig med håndens arbejde i de 4 mdr, deres koner hele året. De får dog fri hjemreise og henrejse med deres skibskister. I 1812 bevilges understøttelse til deres trængende familier.


2-3-1861, paragr. 51 (værnepligts loven)
Hvem skal optages i sørullen.
J.M.cirkulære af 25-12-1861 Lov der bestemte optagelse i sørullen ikke var bestemt af befarenhed, men af hvor de opholdt sig (sølimit stederne) er ophævet.


Fra Værnepligtsloven 3-3-1869, Paragr. 31:
Som halvbefaren betegnes den der i 18 mdr., og som Helbefaren den der i 36 mdr. har været i fart som sømand, og i den tid gjort, i det første tilfælde 2 og i det andet 4 rejser til havne der er henliggende Vesten for linien fra Texel til Cap Lindenæs, eller østen for linien Rygenwalde til calmar. Dog kan den omhandlede betegnelse ikke tillægges nogen forinden han har nået Lægdsrulle alder. (18 år)