Om Østergaard matr. no. 1

Østergaard matr. 1


Det hed sig altid at Østergaard var den største gaard her på Hjarnø, det havde den været helt fra gammel tid og nogle mente endda den måske engang i svunden tid var bygget af en rigmand som jagtgård.

Det sidste begrundes med at den havde højere til loftet i stuehuset end de andre gårde her på øen.

Tanken om at den engang var en rigmands jagtgård er der ingen belæg for, men at den havde højere til loftet er rigtig nok, i stuehuset der var opført 1731, var loftshøjden i brandforsikringen angivet til 3 3/4 alen høj, hvilket er 4 til 8 tommer mere end de øvrige stuehuse her på øen, nævnt i samme brandsyns protokol.
Fra gammel tid havde Østergaard matr. 1. samme størrelse hartkorn som matr. no. 2 og 7.


Ifølge brandforsikringen havde gårdens bygninger i 1823 følgende mål:

a. Et stuehus i Nord, 15 fag, 10 1/4 alen dyb, 13 fag loft 1 Vindovn? (eller Veedovn), 2 Skorstene, 1 Bagerovn og 1 indmuret Kaaberkjeddel ½ Td Størrelse, deraf 13 fag til Værelse, Beboelse og huusholdning og 2 fag til Tørvehuus Egebinding. klinede vægge og Straaetag. Taxeret for i N.V. 450 Rbd ansat til 360 Rbd.
b. Det søndre huus 12 fag, 10 alen dyb, til Lade. Egebinding, klinede Vægge og Straaetag. Taxeret før i N.V. 250 Rbd nu til 200 Rbd
c. Det østre Huus 14 fag 9 alen dyb, til Heste og Fæestald Egebinding, klinede Vægge og Straaetag. Taxeret for i N.V. 200 Rbd ansat til 160 Rbd


I April 1854 fremstod bygningerne ved vurderingen med disse mål:

a. Et Stuehus i Nord 14 fag 10½ alen dyb, Egebinding klinede Vægge, 3 3/4 alen høi, Overdelen fyr, Straaetag. Deraf de 12 fag til beboelse med Bræddeloft, 2 Skorstene, 1 Ovn, taxeret efter Oversl. til 540 Rd, de 2 fag til Lade og Faaresti, ligeledes taxeret til 40 Rd. Ialt 580 Rd
b. Det søndre huus 12 fag 9 3/4 alen dyb, Ege Ask og Fyrbinding, klinede vægge, 3½ alen høi. Overdelen fyr, Straatag, til Lade ligeledes taxeret til 250 Rd
c. Det østre huus 13 fag 9 1/4 alen dyb, Ege og Askebinding, klinede Vægge 3 Alen høi, Overdelen fyr, Straatag, til heste og fæestald ligeledes Taxeret til 300 Rd
d. Det vestre huus 9 fag 8 alen dyb, Ege Aske og Fyrbinding, klinede vægge 3 alen høi, Overdelen fyr med Straatag, til Lade og Port ligeledes taxeret til 170 Rd