KONG HJARNES STEN
På en mark som hørte under gården østergård lå der fra gammel tid en stor sten som man kaldte "Kong Hjarnes sten".Man har fortalt at hvor den lå var kong Hjarnes grav. Stenen var ret stor og da man rejste mindesmærket for de faldne soldater fra slaget ved Fredericia 1849, kom der folk herover for at søge efter en sten. De fik lov til at fjerne stenen. Den blev hugget i stykker og sejlet bort fra øen. Nu sidder stykkerne i stenvolden om kriger graven i Fredericia og bærer vel navne på nogle af de faldne. Interesant havde det været om den engang var blevet rejst her og havde fået kong Hjarnes navn mejslet på siden.

SØSLAGET
I den hedenske tid holdtes der et stort søslag østen for øen, hvor der vankede blodige pander. På den ene side var kong Hjarne med sine skibe, men hvem han kæmpede med melder sagnet intet om. Enden blev at der kun kom få af kæmperne til land på Hjarnø. og for de faldne er der sat mindestene på den østlige side af øen i form af skibenes størrelse. De står i en oval med en høj og spids sten i hver ende og nogle mindre ved siderne, hvilket til hobe forestiller en båd. Disse stene er altid blevet kaldt Kjæmpestenene, og mellem dem er de døde blevet begravet. Endnu i dag er ikke så få sådanne stensætninger tilbage som minder om den store kamp. I enderne af dem er der altid en stor sten, som skal betyde for eller agter stævn. Stenene står der endnu. På det højeste sted på øen ligger en stor sten, hvorunder kong Hjarne ligger begravet. Men der er ikke fundet noget, hverken af ham eller hans rustning.
meddelt af Søren Hansen

BRONZESVÆRDET
Engang i forrige århundrede blev der fundet et bronzesværd på øen, det er så vidt vides nu på Nationalmuseet.

TYREN OG SVÆRDET
For nogle år siden kom en tyr på Hjarnø til at rode med hornene i Hjarnes høj, så et sværd kom frem og straks styrtede vand frem af højen, så at hele landet omkring blev oversvømmet og standsede ikke før sværdet blev lagt i højen igen.
(Medd. af CWH Mickdahl, danske sagn 4 afd.)

PESTEN
Dengang den sorte pest rasede her, døde alle på øen så nær som en gammel kone, der blev tilbage. Hun havde nær aldrig fået de døde begravet for hun var gammel og svag. Endelig kom der folk over til øen og det første de så efter, var, on de kunne finde ler til at bygge huse af. Der var efter pesten mange byer, hvor der ikke var et menneske i. Men så fandt nogle på at tænde bål om natten for at finde hverandre. Mange gik til kirke eller i marken eller byen, men døde inden de kom hjem. Sygdommen kom med nysen og når de havde nyst tre gange var de døde. Ligene blev straks sorte, og deraf fik pesten navnet " Den sorte død " Siden den tid har det været skik at sige til den der nyser " Gud velsigne dig". Jeg har også hørt at den der gravede grave på Rårup kirkegård kunne stå og se når de kom med liget ved Klejs by og så endda selv komme i graven først. Søren Hansen

SKATTEOPKRÆVEREN
På Hjarnø kirkegulv ligger et brædt omtrent ½ alen bredt og 2-3 alen langt. Det er gammelt og forslidt,så ingen kan læse dets indskrift, men efter sagnet ligger derunder begraven en mand der var kommet til øen for at ville tage tiende in natura. En søndag før gudstjenesten stimlede folk sammen om ham på kirkegården og slog ham ihjel, hvorpå de for penge fik en på øen tjenende svensker til at påtage sig skylden og straks tage flugten til Sverrige. Sagen blev derpå hendysset og tiendetageren begravet inde i kirken.
(Medd. af Adelheid Reedtz fra Palsgaard, danske sagn 4 afd.)

BJERGMANDENS OVN:
På østsiden af øen er der en skrænt ud mod havet, som er en 5 - 6 meter høj, den er ret stejl og interesant ved de mange forskellige lag, der fortæller om hvorlesdes landet er blevet dannet. Her er gruslag, sandlag og lerlag side om side med sort ler blandet med glimmer, som er udslemmet i havbund. Et sted er det sorte ler så fremtrædende at skrænten er helt sort. Dette sted kalder man "æ vindovn" elller "æ Bjergmands ovn". Sagnet fortæller at der boede en bjergmand her, og han bagte sit brød i ovnen. En mand fra en af havgårdene pløjede en dag på marken lige ud til skrænten. Pludselig standsede hesten og ville ikke gå videre. Manden gik da om for at se, hvad der var i vejen. Han så da, at der lå en ovnrage i furen, den var gåer i stykker. Manden spændte nu fra, gik hjem og lavede ragen i stand og lalgde den ud i furen igen. Næste dag da han kom derud for at pløje igen lå der et sigtebrød i furen. Det var bjergmandens tak og betaling for hjælpen. Fortalt ved et gilde på Hjarnø af en gammel mand.

DEN HOVEDLØSE HEST
PÅ Hjarnø i den østre gård i byen så en mand en måneskinsaften en hovedløs hest komme farende op ad kirkevejen, ville nogen spørge ham ad, om det var rigtig, han så, da blev dette fast bekræftet for en virkelig sandhed.
Søren Hansen

LYSENE
For mange år siden var der en sømand der døde af kolera og blev begravet på Borgs Knop. I lange tider derefter sås ved midnatstide et lys brænde derude. Folk sagde at det brændte fordi en mand var begravet der. Det blev fortalt i min barndomstid og meningen var da at det lys var der for det præsten ille havde kastet jord på liget, og det tilmed var nedlagt i uindviet jord. Borgs Knop er en lille sandknude midt ude i Horsens fjord, som kan gå under vand, når det er meget højvande. Ved samme lejlighed blev også et andet lys omtalt, som sås og natten, og det var ved den hvide sten på Hjarnø. Der havde man somme tider også set lys brænde midt om natten, men der er ingen der rigtig ved besked og hvad udåd, der er øvet. Somme tænkte at der nok også var et lig begravet. Den hvide sten bliver brugt som sømærke, den bliver kalket hvid for des bedre at kunne ses.
Søren Hansen

KORSSTENENE
Ved den sydøstligste pynt på Hjarnø ligger der en del sten som kaldes Korsstenene. Der har engang været en bådehavn for folk levede dengang mest af fiskeri.Ved denne hov (havn) var der en stor sten hvori der var en fordybning som om en havde trådt dybt ned i stenen. Jeg har selv set stenen. Det var en kæmpe på øen, dom ville til Endelave og derfra til Samsø, men der var ingen, som ville sejle for ham til disse øer og så gik han ned til deres "Koes" og traj hans fod ned i stenen, der tydeligt siden har været spor af den. Derfra skrævede han over til Endelave, hvor der ligeledes på den østlige pynt ligger en stor sten, som bærer mærke af at en fod har trådt dybt ned og derfra skrævede han til Samsø hvor en lignende sten ligger. Men hvor han siden blev af, det er der ingen der ved.
Søren Hansen

KIRKEN I SEJET
Et sagn vil vide at der for mange år siden har ligget en kirke i Sejet by og ved at grave der har man fundet tydelige spor af en kirkegård. Denne kirke var det de havde nærmest til på Hjarnø og de har selvfølgelig søgt der til i kirkelige anliggender. Imellem Hjarnø og Sejet er der omtrent halvanden mil. Sejet by ligger i Uth og Tyrsted sogne.
Søren Hansen

KRÆMMEREN
Der kom engang en kræmmer til øen og han kunne forgøre folk. Engang var han inde i en gård. Han havde da lagt din trøje ude ved døren og da han kom ud var den borte. Han blev da rasende og råbte at de skullel komme med hans trøje. ellers skulle han slå øjnene ud på den der havde taget den. I det samme begyndte en gammel so som gik ude i gården at skrige og styrtede om. Det var den der havde taget trøjen.

Fortalt af Steffen Pedersen ved et gilde.
I en mergelsgrav nær Østergård skal ligge en kræmmer begravet som er slået ihjel herovre. Engang blev der fundet et dødt barn. Da blev alle de unge piger kaldt sammen og undersøgt, om de havde mælk at die. Om man fandt den skyldige vides ikke.

SØMANDENS TÆNDER
På Hjarnø stod nogle gamle tjørne inde midt på en mark, folk smed agersten ind til bevoksningen, der kom til at fungere som et Gærde (gier). Ejeren af marken ville ikke have det ryddet, thi her gik en gammel sømand og spøgte. Han ledte efter sine tænder, som han i levende live efterhånden som de faldt ud, havde lagt i sin skibskiste. Denne blev efter dennes død købt af en mand her fra øen. Da køberen kørte hjem med kisten fandt han i denne en pakke med tænderne. Han smed pakken over det her gærde. Derfor går sømanden ved tjørnene og leder efter sine tænder. Tjørnene var derfor blevet et skræksted og derfor turde ejeren ikke at rydde dem bort.
Søren Hansen

OM TROLDOM
I den næstøstligste gård på Hjarnø var det meget farligt med troldom, de måtte søge "Den kloge mand" thi så snart det blev aften kunne de ikke være i huset, det gjorde spektakel på gulvet og i deres træsko, som stod ved sengene, så de ikke kunne sove.
Søren Hansen

VÆVENDE TROLDE
I en gård på Hjarnø opholdt sig en gang to kvindfolk, som sad i et af udhusene og vævede for folk. Men de var to ægte trolde, og de drev det så vidt at manden måtte søge råd derimod, som han også fik. Han skulle omstrø hele gården med hørfrø, men mest for alle døre. Rådet hjalp dog ikke, thi de fruentimmere var klogere end de fleste hekse. Men så var der barselgilde hos naboen og der var præsten med. Da siger manden til præsten " I må skaffe mig ro, for jeg kan ikke være her i gården". Da de så havde spist går præsten om til gården, og går tre gange rundt og den. Siden den tid fik manden ro.
Søren Hansen

ENDELAVE DEGNEN
Imens troldene havde så megen magt var det engang en Voldernisse aften, netop den aften, troldene rider til Troms kirke, at der om aftenen kommer en del fremmede ind i den yderste stue og begynder at hoppe og danse. I det samme kommer degnen fra Endelave ind, han var netop formand for heksene, og han smed sin kjole til side og tændte et lys ved din røv, men idet han fik lyset tændt, opdagede han at der lå en pige i en af de to senge. der stod i yderstuen. Han kendte hende godt for hun var fra Endelave og han vidste også at hun kendte ham.
Nu lå hun rigtignok i den seng længst borte fra døren og det lod som hun sov godt, men det måtte naturligvis ingen få at vide at han var i det selskab og derfor går han hen og giver sig til at nappe og prikke hende med nåle. Men da hun blev ved med at ligge som hun sov, kastede han en søvnbrønd på hende. Så gav hele forsamlingen sig til at danse, og der var en hel del trolde både fra Hjarnø og omegnen, og de morede sig og dansede til det begyndte at lysne ad dagen. Pigen var lige kommen i sengen og var vågen, men hun lod som hun sov, da troldene kom. Dette er blevet fortalt mig af en aftægtsmand P.P. Madsen på Hjarnø. og det skete i den gård, hvor han opholdt sig.
Søren Hansen

PANDEKAGEDEJEN
I nabo gården til den østligste gård på Hjarnø var der så meget galt med trolddom, at næsten ikke kunne være der. Det spøgte om natten på gulvet, i træskoene, ja også i sengene, og i karlekamret var det ikke bedre. Så fik de den kloge mand hentet, og han drev alle trolde og hekse derhen. Den ene var ved at bage pandekager, men hun måtte afsted med pandekagedejen på hendes forklæde. Fra den tid fik de ro i husene, thi han satte noget over dørene, så at troldene ikke kunne komme derind. I skolen var der også kommen troldkunster, men de blev afhjulpet af den kloge mand. I en anden gård var både mand og kone så overtroiske at alt hvad der blev sygt eller fejlede noget, var forhekset.
Ovenstående er som nævnt fortalt af Søren Hansen der var en broder til Ole Hansen.